Om Kennel Isell

Kennel Isell havde sit første opdræt af malinois 13/4 1986. Første gang kennelen havde opdræt på udstilling, var hele kuldet mødt op. 

Fra venstre Leitha, Oud Sabbinge Dina de Zorba, Leiki, Lobo. Lascha, Lasjo og Leizy

Kennel Isell har eksporteret hunde til Tjekkiet, Slovakiet, Litauen, Finland, Norge, Sverige, Spanien, Serbien og USA. Hvor næsten alle hundene er brugt i avl.

Kennelen har det helt klare mål, at opdrætte smukke brugshunde. Kennel Isell er en af de meget få kenneler i Danmark, hvor hundene både kan tage brugsprøver og gå ind i en udstillingsring og tage cert. 

Kennelens hunde trænes i PH Dronninglund og SBH´s kreds 5.

Kennel Isell´s malinois er hunde ud af en gammel gennem sund stamme. Hunde helt uden arvelige sygdomme. Kennelens dårligste HD resultat er en hund en C, resten har B eller A, og en hund med 1 i albuer, resten har 0. 

Rigtig mange hunde fra kennelen har opnået en meget høj alder, og været super friske lige til den sidste dag.

Jeg er den i Danmark, der har ejet malinois i flest år. Opdrættet malinois i flest år. Den i Danmark, der har ejet Tjekkoslovakiske ulvehunde i flest år. Den første, der lavede et kuld Tjekkoslovakiske ulvehunde.

Nilas arbejdede som vægterhund, indtil han døde 14 år gammel. Nilas var PH kåret og i patruljeklassen, inden han startede sin karriere som vægterhund. Samt fået cert. på udstilling. Nami blev bedste tæve på en udstilling, selv over en champion tæve, næsten 14 år gammel. Nami var i patruljeklassen i PH.

Jeg startede min hunde karriere på min 5 års fødselsdag. Jeg havde et brændende ønske om at få en hund - en sct. bernhard  - Men min mor slog helt fast, vi skulle ikke havde hund. De havde haft hund tidligere, og det var absolut ikke min mor. På min 5 års fødselsdag var vi på besøg hos min morbror, han havde et kuld 8 ugers dansk/svenske gårdhunde, som de hedder i dag. En af dem forelskede jeg mig fuldstændig i. Da vi skulle til at køre, kom min morbror hen til bilen med hænderne på ryggen og sagde han havde en fødselsgave til mig. Han satte så min lille Bella ind til mig. Hvis øjne kunne dræbe, var min morbror død på stedet. Selvfølgelig nænnede min mor ikke at sige, at jeg ikke kunne beholde hende. Men erklærede helt klart, at hun ikke måtte komme ind i huset, vi boede på landet og det var helt almindeligt dengang, at hunde var ude i stalden. Men en så lille hund er jo let at smugle ind, så selvfølgelig fik hun sin gang i huset. Og min mor blev selvfølge meget glad for hende. Vi var altid sammen og jeg elskede, at lære hende alle mulige tricks. Da jeg flyttede hjemmefra, flyttede hun med. Jeg flyttede kun 200 m og hun kunne snildt løbe "hjem" da hun gik frit omkring. Da jeg flyttede hjemmefra, skulle jeg selvfølgelig lige have min barndoms drømmehund. Hende havde jeg kun i 1 1/2 år inden hun døde af sygdom. Men det var ikke lige min hunderace. Bella fulgte mig i tykt og tyndt i 17 år. Hun har en helt speciel plads i mit hjerte, derfor får hun også så meget plads på denne side.

Nu skulle jeg bare have en stor hund, enten irsk ulvehund eller  grand danois. Der var på dette tidspunkt absolut ingen ulvehunde, så det blev grand danois. En virkelig dejlig hund, Aya havde et rigtig godt temperament. Min bedre halvdel mente nu, når jeg nu fik en stor hund, var det måske godt med et lydighedskursus. Ikke fordi mine danske/svenske gårdhunde ikke var lydige. Her startede min brugs karriere så. Aya blev nr 2 til afslutningsprøven og nu var jeg bare solgt, jeg skulle træne videre, John kiggede underligt på mig, og spurgte hvor lang tid, jeg så skulle træne. JAAA jeg træner endnu. Jeg fik et kuld hvalpe på Aya. Ja! det var så her, min opdrætter karriere startede. Den dag i dag, smelter mit hjerte stadig, når jeg ser en grand danois.

 

 

 

 

 

Jeg var blevet så bidt af træne hund, at jeg bare måtte have en brugshund. Virkelig mange racer var inde og vende. En dag var en artikel i "Hunden", om de Belgiske Hyrdehunde, og så var jeg solgt igen.

Det var dette billede, der var skyld i, at jeg i dag har malinois.

 Jeg SKULLE bare have en malinois. Så gik jagten i gang. Her blev Jane og Huib v Sabben mig en meget stor hjælp. De hentede en tæve hjem til mig fra Belgien, men hun nåede aldrig den Danske grænse, før hun døde af parvo. Kort tid efter mødte jeg Xilly du Colombophile, hun havde et super temperament, så jeg bestilte en tævehvalp efter hende. Jane spurgte, hvad jeg forventede af hunden. Det hele. Først og fremmest en arbejdshund, hun skulle være efter  racestandarten, da jeg også ville udstille og senere avle. Oud Sabbinge Dina de Zorba levede til fulde op til mine forventninger. Hun rykkede op i DCHs B klasse 7 mdr. gammel og i A klassen godt 1 år gammel. Hun var den første malinois, der blev dansk brugs champion. Den første tæve af alle 4 varianter, der blev INTCH. Efter 4 mdr. træning i PH, blev hun kåret, 6 år gammel. Dina er stammoder til Isell hundene. Dina har også en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg skylder Jane og Huib så meget og så mange tak, for den hjælp og start de gav mig.

INTCH DKBRCH DKCH PH DcH A Oud Sabbinge Dina de Zorba HD A2

Den dag i dag opdrætter jeg ud fra de regler jeg opsatte for Dina. Det skal først og fremmest være en hund, der kan arbejde, men den skal også være efter racestandarden. Jeg har baseret mit opdræt, på de gamle du Colombophile hunde. + islæt af de andre gode gamle linier. Som det kan ses ved at gå ind under stamtavler og opdræt.